Søren er udlejningschef i DTU Science Park, og er ansvarlig for identificering, forhandling og udlejning til primært nye kunder. Nye kunder i DTU Science Park efterspørger, som en del af deres søgen, en stor fleksibilitet i lejemålene og at blive del af et community, hvor forskning og udvikling går hånd i hånd med forretningsudviklingen. Søren elsker, på sin rolige konstruktive facon, at give løsningerne vinger og få ført dem ud i livet. Søren har været i ejendomsbranchen i mere end 30 år, kun afbrudt af studier i økonomi samt ejendomsmægleruddannelsen. Han har bl.a. været hos EDC Erhverv og i et privat ejet ejendomsselskab. Søren har derfor en solid ballast når aftalerne skal handles på plads. Fritiden bruges på styrketræning, og han underholdes desuden af forskningsviden på alt fra CRISPR til rumfart. Familien dyrkes selvfølgelig også.